Vi er så taknemmelige for at være blevet “huskunstnere” hos Amager Naturcenter.
Aftalen indebærer, at vi er blevet en del af Ildsjælehuset, og har mulighed for at udvikle vores kommende events i naturcentrets inspirerende rammer. Vi kunne ikke forestille os et bedre arnested for vores udviklingsarbejde, og vi glæder os meget til at give tilbage til stedet i form af gratis arrangementer for naturcentrets brugere.
Når vi ikke øver på vores kommende event Hymne til naturen, er vores yndlingsbeskæftigelse i øjeblikket at udforske naturcentrets mange inspirerende kroge og “scener”, som vi ikke kan vente med at skabe noget til.





