Vi sanker nye, spændende ord, som vi forsøger at inkludere i vores fælles ILTsprog. At sanke er et historisk begreb der dækker over “at samle”.
Ordenes beskrivelse er fundet i bøgerne Naturens Hellige Kraft af Karen Armstrong, Regenerativ Ledelse af Giles Hutchins & Laura Storm, Resonans af Hartmut Rosa, At blive i besværet af Donna Haraway, Jesus som visdomslærer af Cynthia Bourgeault, Wikipedia og google.
Acceleration – øget frekvens, med særligt fokus på vores accelererende samfund i dag. En af de sociologiske teorier i dag omhandler at konsekvensen af samfundets store acceleration er fremmedgørelse.
Adskillelse – peger tilbage på den store adskillesesproces der har været kendetegnende for den holocene epoke. Adskillelse mellem mennesket og natur, adskillelse mellem det maskuline og det feminine, adskillelse mellem højre (helhed, omfavnende og kreativitetcentret) og venstre hjernehalvdel (det reduktive og dekonstruerende, indsnævrende), adskillelse mellem det indre og det ydre liv, adskillelse mellem mennesket og det guddommelige (fortryllende) og adskillelse mellem mennesket og kunsten.
Antropocæn epoke – Den antropocæne epoke går fra ca. 1945 og frem. Kendetegnene er en klimatisk ustabil epoke, hvor menneskelige aktiviteter påvirker alle dele af ”jordsystemet”. Den antropocæne epoke rummer den store acceleration, den sjette massedød og faldende biodiversitet.
At flette – norrønt flétta, betyder at sno eller krydse ind og ud mellem noget andet; danne et fletværk, en sammenhængende genstand. Bevirke at noget indgår i en samlet helhed.
Ceremoni – er ritualer, sat sammen til en helhed. Ceremonier udføres for at fejre, ære eller med anden intention skabe et fællesskab omkring en begivenhed, et tema eller et koncept. En ceremoni kan også være en personligt meningsfuld begivenhed, der ikke er knyttet til en bestemt religion. For eksempel kan nogle mennesker finde en gåtur i naturen eller skrivning i en dagbog at være en ceremoni. Det er en måde, hvorpå individer får rum til at udforske og reflektere over deres egen selvopfattelse, verdensopfattelse, åndelig tro og praksis.
Ceremoniholder – den eller dem der tilrettelægger ceremonien og guider og “holder rummet” under ceremonien.
Det regenerative paradigme – udforsker og lader sig inspirere af visdommen i de eneste systemer, der har stået tidens test: naturens levende systemer og deres iboende regenerative design.
Diversitet – mange forskellige arter.
Enteleki – begreb benyttet af Aristoteles om den proces, hvorved noget virkeliggør sin mulighed, eller som betegnelse for selve slutproduktet ved en virkeliggørelsesproces; se akt og potens. Ordet kommer af græsk entelecheia ‘fuldkommengørelse, virkeliggørelse’. Inden for vitalismen angiver entelekien den ikke-mekaniske livskraft, som er bestemmende for en organismes udvikling.
Forbundethed – knytte sig sammen og derved danne en ny struktur, en ny helhed el.lign.
Holocæn epoke – Den holocæne epoke startede for 11.500 år siden som en klimatisk stabil epoke for jorden. I denne epoke opstod al civilisation, landbrug, uddannelse og demokrati. Igennem denne epoke ændrede også menneskehedens verdenssyn sig betragteligt. Kendetegnene for den holocæne epoke er først og fremmest jordforglemmelse, adskillelse og hierarki. Vi befandt os i den holocæne epoke i 11.500 år frem til ca 1945, hvor den antropocæne epoke overtog.
Inklusion – er, når en person eller en gruppe af personer deltager aktivt og ligeværdigt i gensidigt udviklende fællesskaber uanset forskelle i forudsætninger og funktionsevne. Med ligeværdigt menes gensidig accept af forskellighed.
Kenosis – en tømning eller en opgivelse af ”selvet”. I sin dybeste betydning befrier kenosis os fra selvoptagethedens destruktive begrænsninger og blindhed. Den åbner for en anden forståelse af os selv og for et nyt syn på verden omkring os. Indenfor daoismen, beskrives den samme proces, ”tabet af selvet” som ekstasis. Den kinesiske filosof Zhuangzi (286 f.Kr), forsøger i sine tekster at få os til at rette vores opmærksomhed på naturen med så stor intensitet, at vi ”glemmer” os selv og derved oplever transcendens.
Korsfestelse af selvet- at stille sit ego, sit jordiske selv til rådighed for den guddommelige bevidsthed i en selv.
Kvartær periode – Jorden har de sidste 2,6 mio. år været i den geologiske periode der kaldes KVARTÆR. Denne periode er opdelt i tre epoker. Pleistocæn, Holocæn og Antropocæn.
Livgivende- det altoverskyggende princip i livets logik. Livet skaber betingelser, der fremmer livet.
Lydhealing – Lydhealing, også kendt som sonoterapi eller vibrationsmedicin, er en ældgammel praksis, der anvender lydbølger til at fremme fysisk, mental og spirituel heling. Fra oldtidens shamanistiske ritualer til moderne videnskabelige studier har lyden vist sig at have en dyb indvirkning på vores velbefindende.
Meditation – Meditation er nutidens betegnelse for en mental aktivitet, hvor den mediterende mentalt fokuserer på åndelige emner. Meditation er afledt af det latinske meditor og meditatio, der betyder “øver mig, forbereder mig til.” Når man mediterer, falder nervesystemet til ro. Det sker blandt andet ved, at det parasympatiske nervesystem aktiveres. Denne del af vores nervesystem kan vi ellers ikke selv styre med vores vilje. Hjerterytme, blodtryk, puls og åndedræt bliver roligere.
Mosjel mosjelim – Mellemøstens visdomslærere, som underviste i de ældgamle traditioner om menneskets forvandling. Et kendetegn ved disse visdomslærere var deres brug af ordsprog, gåder og lignelser. De talte til mennesker i et dagligdags sprog og benyttede fortællingens sprog fremfor lovens sprog.
Mythos og logos – I størstedelen af menneskehedens historie var der to måder at tænke, tale og opnå viden om verden på: mythos og logos. Begge var helt afgørende for at forstå virkeligheden. De stod ikke i modsætning til hinanden, men var komplementære måder at nå frem til sandheden på og havde hvert sit domæne. Mythos lærte mennesker dybere virkeligheder at kende, fordi den viste dem en sammenhæng, der skabte mening i deres skrøbelige, almindelige liv, der var dømt til at dø, ved at hendlede deres opmærksomhed på det evige og universelle. Logos stemmer overens med objektive kendgerninger. Logos er den rationelle tænkemåde, der har sat mennesker i stand til at fungere. Vi bruger vores logiske, rationelle kræfter, når vi er interesserede i, at noget skal ske, når vi gerne vil opnå noget eller overtale andre til en bestemt holdning. Hvor mythos ser tilbage mod oprindelsen, er logos fremtidsorienteret, udvikler nye erkendelser og opfinder hidtil ukendte ting.
Myte – En myte er en hændelse, der på en vis måde skete én gang, men som samtidig finder sted hele tiden. Vores moderne historieopfattelse er normalt strengt lineær, kronologisk og faktuel, men mytologien er en kunstform, der peger ud over historien på det, som er tidløst i menneskelivet, og hjælper os med at nå ud over den kaotiske strøm af tilfældige begivenheder og fange glimt af virkelighedens inderste kerne. Desuden har den sine rødder i det, vi kalder det ubevidste lag. Myter var en gammel form for psykologi. Når folk fortalte historier om helte, der steg ned i underverdenen, stred sig frem gennem labyrinter eller kæmpede med uhyrer, blotlagde de deres frygt, erkendelser og længsler – alt sammen forankret i det ubevidste sinds dunkle områder, der er utilgængelige for den rent logiske undersøgelse, men som har en dyb indflydelse på vores erfaringer og adfærd. Myter kunne ikke dokumenteres med rationelle beviser; deres erkendelser er intuitive og mindede derved om kunst og poesi. Desuden blev myterne først til virkelighed, når de manifesterede sig i fysisk form i ritualer og ceremonier, der satte deltagerne i stand til intuitivt at forstå livets dybere bevægelser. Myte og ritual var så uadskillelige, at der er en rent teoretisk diskussion, hvilken af de to der kom først: den mytiske historie eller de ritualer der knyttede sig til den.
Noaide, Noaidi eller Noaydde – betyder “den syngende shaman” og er en samisk shaman, en ritualleder i samisk åndelighed og religion.
Paradigme – Et paradigme er grundlæggende antagelser om verden. Ordet paradigme kommer fra græsk (parádeigma, som er sammensat af para = “hos” + deiknynai = “vise”, og det betyder tilsammen “forbillede” eller “mønster”), heraf kommer nutidens brug: en tænkemåde eller et system af tanker og sammenhænge.
Paradimeskift – Den videnskabelige udvikling sker gennem såkaldte revolutioner, der opstår, når uløselige problemer inden for paradigmet, ophobes, således at paradigmet til sidst bryder sammen, hvorefter et nyt paradigme afløser det gamle; dette kaldes et paradigmeskift.
Pleistocæne epoke – For 100.000 år siden, i den Pleistocæne epoke vovede mennesket sig langsomt ud fra områderne syd for Sahara i Afrika og slog sig ned forskellige steder i verden. Arkæologer har gjort fund dateret tilbage til 8000f.v.t. der indikerer, at homo sapiens på dette tidspunkt levede i fred og fællesskab i egalitære samfund, hvor mænd og kvinder var ligeværdige. Forskningen viser ingen tegn på vold og krigsførelse, sociale skel eller hierarki. I stedet tyder deres arkæologiske fund på, at disse samfund havde rig tid til kreative sysler, kunst, dans og socialt liv i små, nære fællesskaber. Mennesket levede i denne tid i tæt samhørighed og slægtskab med naturen. Deres overbevisning var at det guddommelige var repræsenteret i alt levende og de udviste derfor en dyb ærbødighed for naturen. Himmelguden og Jordgudinden, som tilsammen udgjorde en maskulin og feminin samhørighed, blev tilbedt som en hellig ligeværdig helhed. På dette tidspunkt fandtes der heller ikke ord for natur, da naturen var alt – også dem selv. Dyr, planter og mennesker var alle fyldt af en iboende guddommelig kraft, i en altomfattende helhed. Deres liv handlede ikke om ren overlevelse, men om at tage deres forpligtigelse som fremtidig forfader og formoder alvorligt og tage vare på den verden de var en del af.
Qi – var – og er stadig – en udfordring for den vestlige tankegang. Det betegner universets grundlæggende ”stof” eller kerne og er hverken rent spirituelt eller rent materielt, derfor falder det udenfor alle vores sædvanlige kategorier. Qi er noget vi ikke kan definere eller beskrive. Qi er ikke en gud eller et væsen, det er den energi, der gennemtrænger alt levende og på sin egen harmoniske måde skaber forbindelse mellem planternes, dyrenes, menneskenes og det guddommelige eller de guddommelige verdener. Det er den kraft, der sæter dem i stand til at udfolde deres potentiale.
Regenerativ – begrebet kommer fra biologien. At regenerere betyder at genskabe, revitalisere eller hele. At genoprette balancen i et levende system.
Retræte – betyder tilbagetrækning, og bliver brugt indenfor meditative kredse om et forløb af en vis varighed, hvor man trækker sig tilbage fra hverdagen for at fordybe sig i stilhed og eksistentielle spørgsmål.
Resonans – Resonans opstår, når verden påvirker os, og vi lader os bevæge i takt med de svingninger, vi møder i den. Resonans giver os liv, glæde og mening med tilværelsen, og den kan styrke vores følelse af at høre til i verden. Vi kan opleve resonans i kærlighedslivet, i familielivet, i venskaber, gennem musik og kunst – men også i vores arbejde, forklarer sociolog Hartmut Rosa og kommer med en ret enkel målemetode for resonans: ”Hvis du vil måle resonans hos mennesker, så se på gnisten i deres øjne. Stråler de?”
Ritual – er et centralt element i alle kulturer og er et af de træk, der tydeligst adskiller mennesket fra andre arter. Det er handlinger, man udfører individuelt eller kollektivt, og oftestligger der en fortælling bag, som gennem ritualet bliver genopfrisket og får betydning i nutiden. Mange ritualer betjener sig af mytisk stof eller har ligefrem indlagt en mytisk fortælling. Ritualer bliver – ligesom myter- ofte misforstået i vores pragmatiske verden. For den førmoderne religion var rituelle ceremonier uundværlige, og de blev aldrig udelukkende “spirituelle” anliggender, men involverede altid kroppen og derigennem følelserne. Fra neurologien ved vi, at vi gennem vores sanser, fysiske bevægelser og gestus modtager og videresender vigtige informationer, uden at vi er bevidst opmærksomme på det. Omhyggeligt udviklede ritualer, der gør brug af følelsesladet musik, dans og teater, kan på dramatisk vis bringe en mytisk kendelse fra en fjern fortid frem til nutiden. Hvis ritualerne er udtænkt tilstrækkeligt dygtigt, kan de også fremkalde en æstetisk ekstase, der sætter deltagerne i stand til at “træde uden for” deres jordiske jeg for en stund. Hvis vi gennemspiller en rituel rolle med dygtighed og koncentration, kan vi træde uden for os selv og paradoksalt nok opnå selvudvikling.
Samskabelse – er relationer mellem forskellige arter og hvad disse fremkalder hos hinanden og mellem hinanden. Det er hvordan arterne gør hinanden i stand til at skabe noget nyt.
Shaman – En shaman er en person, der kan skabe forbindelse mellem denne verden og åndeverdenen. Shamaner findes i en række religiøse traditioner, der bygger på forestillingen om, at der eksisterer parallelle verdener. Gennem ekstase kan shamanen komme i kontakt med guder og ånder.
Shamanisme – jordbundet spiritualitet. Spiritualitet forbundet med naturen, der bygger på urbefolkningernes åndelige forhold til naturen, hvor alt levende er besjælet og besidder en egen bevidsthed og kraft.
Spiritualitet – Spiritualitet bruges som betegnelse for det at leve et åndeligt liv.
Transcendens – betyder ”overskridelse” og anvendes i religion om det, der ligger ud over den menneskelige erfaringsverden. Det transcendente er således ikke er styret af fysikkens love, og ofte bruges begrebet om det guddommelige.
Transformation – Transformation er ændringen fra én ting til en anden eller ændringen af en egenskab. Omdanne, omforme, forvandle.
Vogter, Vogterinde, Vogterske – person (ell. dyr, ting), der vogter, tager vare paa nogen eller noget, holder vagt og lignende.
Være vogter for noget – udtryk vi bruger i ILT, når en af os, tager ekstra ansvar for noget. F.eks: “I dag er jeg vogter for tiden”. (Personen tager ansvar for at vi holder tiden.) I ILT er vi f.eks. begge vogtere for visionen. At være vogter for visionen er også den måde hvorpå vi ser den fremtidige leder.
Vækstparadigmet – Sammenhængen til vores produktions- og livsmåde er blevet et tabu: Vedvarende øget vækst anses for at være forudsætningen for rigdom og fremskridt, mens mennesker og naturen er ressourcer, der kan og skal optimeres i det uendelige. Dette vækstparadigme dominerer verden og har ført til et fremskridt, der er blindt.
V.U.C.A.verden – En VUCA-verden er en engelsk forkortelse, der dækker over den komplekse, konstant foranderlige verden vi navigerer i, i vores tid. Volatility – flygtighed. Uncertainty – usikkerhed. Complexity – kompleksitet. Ambiguity – tvetydighed.
Yin og Yang – principper i kinesisk kosmologi og filosofi. De repræsenterer det mørke og det lyse, nat og dag, kvinde og mand. Det er de to modsatrettede kræfter i qi, agerer kreativt med hinanden i en løbende tranformationsproces for at frembringe universets materielle elementer – klippe, bjerge, floder, planter, dyr og mennesker. Yin betegnes som det rolige, feminine og kølige. Yin energier køler kroppen ned, både temperaturmæssigt og mentalt. Yang er varme, aktivitet og bevægelse.